News

BOGANMELDELSE: Indianerliv, Håndbog for fritidsindianere

W. Ben Hunt: Indianerliv, Håndbog for fritidsindianere; skrevet i 1964, dansk udgave 1: 1973, dansk udgave 2: 1994. Bibliotekskode 68.07.
Målgruppen er nok hovedsaglig børn og unge mennsker. Bogen er en “kreativ bog” om at lave mange slags indianerudstyr. Stilen er grundet alderen lettere retro, men et kært minde fra min barndom, hvor den er blevet bladret flittigt og mange gange igennem. Lav ørnefjer af kalkunfjer, hovedprydninger, mokkasiner, veste, krigsskjorter, parfleche, fredspiber, lær om perlebroderiets mysterier, dansetyper og dansetrin, trommefremstilling, og ikke mindst: en tipifremstilling. Opgaverne er let tilgængelige i et nemt sprog, og det skal nok give de fleste blod på tanden, til at fremstille en eller flere ting.