af Gert Gronemann
I England har man gennem mange år haft det, man der kalder „Monsters“. Dette er dansere, der kommer til en powwow, men som egentlig mere hører hjemme til fastelavn end ved en powwow.
Det er ikke noget, vi kender til herhjemme i samme grad, men alligevel. Spørgsmålet dukker op jævnligt. Når man ikke bare kan gå til den nærmeste indianske powwow og studere dragter, hvordan sikrer man sig så, at ens dragt er „rigtig“? Når jeg bruger gåseøjne, er det fordi, der ikke er noget, der hedder rigtige dragter. Men det betyder ikke, at der så ikke er forkerte måder at lave dragter på.
I England har indianere følt, at der er blevet gjort grin med deres kultur. At personer i dragter, der ligner noget fra en gammel Hollywoodfilm, ikke viser respekt for det folk, som de låner kulturen fra. Vi har derfor en særlig forpligtelse til at gøre vores bedste, således at vores dragter svarer til de dragter, der bruges ved powwwows i Amerika.
Og det bringer os tilbage til udgangspunktet: Når der ikke er en facitliste over dragter, hvordan sikrer man sig så, at man ikke kommer galt afsted og uforvarende bliver en omvandrende fornærmelse? Der er desværre ingen nemme svar.
Selv de af os, der har studeret dans og dragter i mange år, ved ikke alt, og man kan godt risikere at få et forkert svar. Man kan også risikere at få to modstridende svar, hvis man spørger to forskellige – og så er man jo først rigtig forvirret.
Og for at gøre det rigtig galt, er det heller ikke alle indianere selv, der ved lige meget. Nogle – især unge – kan se ting til en powwow, som de så kopierer, men i en forkert sammenhæng. Farver, mønstre, dragtdele, der normalt ikke svarer til deres stamme eller deres dansestilart.
Men for trods alt at give nogle retningslinier, så følg nedenstående, så kan det som regel ikke gå helt galt:
Begynd med at danne dig en idé om, hvilken type dragt du kunne tænke dig, og gør dig nogle idéer om snit, mønstre og farver.
Sammenlign derefter med billeder fra amerikanske powwows: Virker det rigtigt? Svarer det nogenlunde til, hvad man ser i Amerika? Er der noget, der skal rettes til eller ændres?
Søg gerne råd i bøger. Der findes adskillige, der omhandler dansedragter og powwows. Chris Roberts’ People of the Circle og Powwow Contry er fantastisk gode og for mændene er der regulære opskrifter i C. Scott Evans’ The Northern Traditional Dancer og The Modern Fancy Dancer. Desuden findes der et større antal videobånd, der viser både dans og dragter. Bøger og videobånd kan købes hos Camilla (annonce andet sted i Hau Kola) eller hos Written Heritage, PO Box 1390, Folsom, LA 70437 (der er hørt, at der går rygter om, at foreningen eller powwows kun er for lakotainteresserede og lakotadragter – det er ikke rigtigt).
Og selvfølgelig vil dansere, der selv har fremstillet dragter gerne vejlede efter bedste evne. En powwow, hvor alle folk farer forvirrede rundt og har andet at lave, er måske ikke det bedste tidspunkt, men mød op til symøde i Århus eller København.
Og vær forberedt på, det kan tage noget tid. Når man får en stump information, man mangler, fører det måske til, at man opdager, at der er noget andet, man ikke vidste, man manglede. Så må man i gang med at lede videre.
Det værste er selvfølgelig, hvis man har lavet noget forkert. Kort fortalt: jo dyrere og jo besværligere at fremstille en dragtdel har været, jo ærgerligere er det at lave den om. Det er selvfølgelig kedeligt at finde ud af, at mønsteret på ens pung er forkert – men det er en hel del værre, hvis det er en skindkjole, der er i forkert snit.
Der er rimelig frie rammer inden for hvilke, man kan lave sin dragt – men det betyder ikke, ar der ikke er rammer! Jeg har sammenlignet det med et dansk sølvbryllup: Der er ikke faste retningslinier for, hvad man kan tage på – men det betyder ikke, at man kan tage hvad som helst på!
Så derfor til sidst: Når du går i gang, så overvej: stamme, stilart, snit, mønstre, farver, lav en af de mindre komplicerede ting først og fortsæt med at studere og spørge dig frem undervejs.
Det er selvfølgeligt tilgiveligt at fejle, vi har alle lavet fejl ind imellem, og ingen får hug for fejl lavet af et rent hjerte. Fejl, der skyldes sjusk, eller at man ikke gider undersøge tingene ordentligt, er straks sværere at tilgive.
God fornøjelse – husk, at det trods alt, hvad jeg har skrevet her, gerne skulle være sjovt samtidig.